Historoen bag Nordmannsgranen
Nordmannsgran (Abies nordmanniana) er den mest populære juletræsort i Danmark og i Europa. Da juletræssorten oprindeligt stammer fra Kaukasus-bjergene, tog det tid, før nordmannsgranen blev udbredt som juletræ i Europa. Det blev langsomt introduceret til de europæiske markeder i løbet af det 19. århundrede, men det var først i det 20. århundrede, at det virkelig vandt indpas som danskernes foretrukne juletræ. I dag er nordmannsgran især populært i Danmark og Tyskland, hvor det ofte vælges på grund af dets flotte farve og lange holdbarhed.,
Udseende og Struktur
Nordmannsgran er et stedsegrønt nåletræ, der typisk bliver mellem 1,5 og 3 meter højt, når det anvendes som juletræ. I Danmark sælges dog også minijuletræer på 100 cm og store torvetræer på 5m. I naturen kan træet dog nå op til 60 meter i højden med en stammediameter på op til 2 meter. Dets mørkegrønne nåle har en blågrå nuance på undersiden og er flade med en længde på 2-4 cm. Nålene sidder tæt på grenene i en spiralform. En vigtig faktor ved Nordmannsgran som juletræ er, at nålene sjældent falder af efter fældning, hvilket adskiller det fra sorter som rødgran, der kan drysse hurtigt. De robuste og stive grene på Nordmannsgran gør det muligt for juletræet at bære tung julepynt uden at bøje sig, hvilket er en værdsat egenskab af mange, der ønsker at hænge større og mere tung julepynt på træet.
Vækstforhold og Produktion
Frøene til Nordmannsgran bliver samlet fra grankogler og skal stå i planteskole i tre år, før de kan plantes ud på marken. Nordmannsgran dyrkes primært i Danmark, der er den største producent af juletræer i Europa. Over 10 millioner nordmannsgraner eksporteres hvert år til lande som Tyskland, Storbritannien og Frankrig. Træerne vokser bedst i tempererede klimaer, og Danmark har ideelle vækstforhold med rigelig nedbør og moderate temperaturer. Vækstperioden for en Nordmannsgran, indtil den når juletræsstørrelse, er typisk mellem 8 og 12 år. Træet kræver veldrænet jord og en pH-værdi på omkring 5,5-6,5 for optimal trivsel. Ifølge brancheforeningen Danske Juletræer dækker det samlede areal med pyntegrønt i Danmark 35.000 ha, som inkluderer både juletræer og pyntegrønt til dekorationer. Tyskland er den største opkøber af danske juletræer, idet de køber cirka 50 % af de juletræer, som bliver eksporteret fra Danmark. Den øvrige halvdel eksporteres til lande som Frankrig, Storbritannien, Holland, Polen, Sverige, Tjekkiet, Østrig, Norge og Schweiz. Der eksporteres ca. 9 millioner juletræer og 35.000 tons klippegrønt årligt.
Holdbarhed
Et af de mest væsentlige aspekter ved Nordmannsgran som juletræ er dens lange holdbarhed. En frisk Nordmannsgran kan holde sig flot i op til 2-3 uger indendørs. For at forlænge juletræets holdbarhed kan juletræet sættes i en juletræsfod med vandbeholder. Ved at skære ca. 2-3 cm af juletræets stamme, inden det sættes i juletræsfoden, øges træets evne til at absorbere vand, hvilket forlænger friskheden. En Nordmannsgran kan optage op til 1-2 liter vand om dagen i de første dage, så det er vigtigt at sikre, at juletræsfoden med vandbeholder altid er fyldt. Juletræet bør placeres væk fra varmekilder som radiatorer og pejse for at undgå, at det tørrer ud og mister sine nåle.
Bæredygtighed og Miljøpåvirkning
Nordmannsgran dyrkes ofte med fokus på bæredygtighed. I Danmark planter juletræsproducenterne træer i rotation for at sikre, at der altid er juletræer i forskellige størrelser. For hvert juletræ, der fældes, plantes typisk 1-3 nye juletræer. Juletræer som Nordmannsgran er effektive til at binde CO2 fra atmosfæren. En hektar Nordmannsgran kan binde 2,6 ton kulstof om året, hvilket svarer til omkring 10 ton CO2—en mængde, der er sammenlignelig med en normal dansk skov. Efter jul er der også gode muligheder for genanvendelse, da mange kommuner tilbyder afhentning af juletræer, der kan omdannes til flis og anvendes som biobrændsel eller til jordforbedring.
Vidste du, at der både findes juletræer af sorten nordmannsgran, som er naturgroet, men at de fleste juletræer faktisk nogle gange om året får studset sine grene, når træet får sin karakteristiske trekantede facon?