Spørgsmål og svar

Sortiment og udvalg

Hvordan er kvaliteten af jeres juletræer?
Vi udvælger manuelt hver enkelt juletræ, der bliver solgt på Jule3et.dk.  Et juletræ bliver vurderet på dets symmetri, afstanden mellem grenkransene og farven. Træerne bliver fælder i takt med vi modtager bestillingerne, så de er altid friske.
Hvor kommer jeres juletræer fra?
Vores juletræer kommer hovedsagligt fra midt og Nordjylland
Hvad mener I med tilfredsgaranti?
Skulle du mod forventning ikke være tilfreds med dit juletræ, kan du ved at gøre indsigelse straks, få det byttet til et andet uden omkostninger for dig.
Hvad mener I med prisgaranti?
Skulle du mod forventning finde en af vores varer billigere et andet sted, matcher vi naturligvis prisen og retter vores priser til. For at en prisgaranti kan gøres gældende kræver det, at det er et sammenligneligt produkt og at konkurenten tilbyder levering til hele DK. VI sammenligner prisen inklusiv levering.
Hvilken størrelse træ skal jeg vælge?
Afhængigt af om træet skal stå udenfor, inde i stuen, på børnenes værelse eller f.eks. i entréen varierer størrelsen meget. Vores mest solgte træ til de danske hjem er et træ på mellem 175 og 200 cm. Når du regner ud hvor højt dit juletræ maksimalt kan være så husk at der også skal fod og stjerne på. Husk desuden at jo højere træet bliver, desto bredere bliver det også.
Hvilken juletræsfod skal jeg vælge?
Hvis dit juletræ skal stå indendørs i mere end 10 dage, anbefaler vi en af vores juletræsfødder med plads til vand.
Har I mulighed for at montere juletræsfoden inden levering?
Det vil der faktisk ikke være behov for. Vi benytter fodsystemet EasyFix - dette system sikrer at dit træ står helt lige og letter samtidig monteringen. EasyFix består i al sin enkelthed af et for-boret hul i bunden af træet, og en tilsvarende holder på den medfølgende fod. Man placerer simpelthen bare træet oven på foden - så er det monteret!
Når dit træ leveres, vil chaufføren naturligvis hjælpe dig med dette.
Leverer I også juletræer på over 3,5 m?
Hvis du skal have et træ på over 3,5 meter så giv os et kald på telefon 31 61 81 51. Vi forhandler juletræer på op til 8 meter.
Hvordan ved jeg om en vare er udsolgt?
Alle de varer vi forhandler på hjemmesiden er vi lagerførende på. Lige så snart en vare er udsolgt, bliver den fjernet.

Levering

Hvordan leveres mit juletræ?
Dit juletræ leveres helt til døren, og vi hjælper også gerne med at bære det ind og montere det
Hvornår bliver min ordre leveret?
Når du bestiller et juletræ hos Jule3et.dk vælger du hvilken dag du gerne vil have træet leveret. Du kan desuden vælge om det passer bedst fra 09-16 eller fra 17-21
Kan jeg selv hente mit juletræ?
Når du har købt et juletræ på Jule3et.dk er det inklusiv levering. Såfremt du gerne selv vil vælge dit juletræ er du velkommen til at besøge et af vores stader. Læs mere om mulighederne for Hent Selv her.
Hvilken slags træ skal jeg vælge?
Som de måske nok eneste på det danske online juletræsmarked forhandler vi Nordmannsgran, rødgran og pottetræer. Dette gør vi fordi vi ved at ikke to hjem er ens. Nogle har højt til loftet, nogle vil gerne have en rødgran ligesom i Peters Jul, mens andre ønsker fornøjelsen af efter jul at kunne plante træet ud i haven. Du kan læse mere om de enkelte træsorter i produktbeskrivelserne på webshoppen.
Hvordan kommer jeg af med mit juletræ efter jul?
Vi tilbyder også at hente dit juletræ efter jul, mod et lille gebyr på 129,- kr. Gebyret dækker dels de omkostninger der er forbundet med selve afhentningen, men også et gebyr for efterfølgende bortskaffelse. Du kan tilvælge afhentning direkte i webshoppen. Har du allerede placeret en ordre, men glemt at tilvælge afhentning efter jul, kan du nemt tilkøbe afhentning her. Angiv gerne dit oprindelige ordrenummer i kommentarfeltet, samt øvrige kontaktoplysninger fra den oprindelige ordre.

Bestilling og betaling

Er det sikkert at handle via denne hjemmeside?
Jule3online.dk lever op til alle standarder i henhold til datasikkerhed. Alle oplysninger bliver krypteret.
Hvordan foregår betalingen?
Alle betalingsoplysninger bliver krypteret og transaktionen foregår gennem en krypteret forbindelse. Beløbet bliver først trukket når træet er leveret og du er tilfreds.
Hvilke betalingsformer kan jeg betale med?
Du kan betale med Visa, Mastercard, American Express, Diners Club, JCB og Discover. Du kan også vælge at få en faktura tilsendt.
Hvornår trækker I pengene fra min konto?
Pengene bliver først trukket når træet er leveret og du er tilfreds. Selve transaktionen foregår gennem en krypteret SSL-certificeret forbindelse.
Kan jeg tilføje en kommentar til min ordre?
Ja, alle ordre kan kommenteres.
Kan jeg ændre eller annullere min ordre?
Når du har bestilt et træ hos os, kontakter vi dig samme dag og hører hvilke ønsker du har til træet. Er du kommet til at vælge en forkert højde eller den forkerte fod, ændrer vi selvfølgelig ordren så du får lige hvad du ønsker. Skulle du fortryde din ordre, annullerer vi den naturligvis.
Jeg har en rabatkode. Hvordan benytter jeg den?
Har du modtaget en rabatkode skal denne indtastes i feltet ”rabatkode” inden du gennemfører betalingen.
Sælger I også til virksomheder, foreninger, offentlige institutioner og engros?
Vi sælger til alle. Lige fra dig der har brug for et mindre træ til den store virksomhed der skal have juletræer til alle deres ansatte.
Hvor er min ordrebekræftelse?
Lige så snart ordren er gået igennem modtager du automatisk en ordrebekræftelse pr. mail. Har du ikke modtaget en ordrebekræftelse indenfor 30 minutter så check eventuelt om den skulle være havnet i din spammappe. Ellers kan du kontakte os på info@jule3online.dk, så hjælper vi dig.
Hvor er min faktura?
Ønsker du en faktura så skriv venligst dette i kommentarfeltet. Alle erhvervskunder modtager automatisk en faktura.
Kan I lave EAN-fakturarer?
Det kan vi. Kontakt os blot på telefon 31 61 81 51.

Er dit spørgsmål ikke på denne liste eller ønsker du uddybende info, er du mere end velkommen til at sende os en mail på info@jule3online.dk.